Masser af sjov og underholdning for børnene, både udendørs og indendørs.
Spillehal, Legeplads, Swimmingpool, udespil og indespil.
Kan I li´ vand, er vores swimmingpool en oplagt aktivitet for hele familien. Der er altid fart på. Altid en masse nye legekammerater, sjove aktiviteter og skønne ferieoplevelser. Børnene keder sig aldrig.
Swimmingpoolen er minimum åben fra Pinsen til sidst i august. Den er åben hver dag fra kl. 9 - 21, og vandet er opvarmet, når vejret tillader det. Poolen måler 9 x 18 meter og det sekskantede børnebassin måler 6 x 6 meter.
En af pladsens flotte faciliteter for de helt små gæster er Skiveren Børnebad; et stort indendørs badeværelse til de yngste (op til 7 år). Her kan ungerne lege og plaske når de skal have en tur under bruseren. De sjove figurer og muntre farver gør badet til en oplevelse.
Hold udkig i fyrtårnet, sprøjt med pelikanen eller tag en sejltur i den blå jolle..
På Skiveren Camping kan I trygt lade børnene gå deres egne veje, møde nye venner og lave sjove ting, og der er masser af muligheder. Legeområderne indbyder til sjov og ballade.
På Skiveren Camping er der to legepladser. Den ene er indhegnet og specielt beregnet for børn op til 6 år, og den anden byder på masser af sjove aktiviteter for de større børn med blandt andet hoppepuder, klatretårne, gocartbane og en ubåd. Skulle vejret en sjælden gang drille, er der masser af plads til at lege, tegne og spille inden døre i det store indendørs børnelegerum.
Her kan de helt små more sig i trygge rammer sammen med deres forældre. Boldrum, rutchebaner og klatrestativer – alt sammen pakket ind i bløde materialer. Her kan I få mange gode timer sammen med de andre børn og deres forældre.
Er I til holdsport, kan i spille fodbold, basketball, volleyball, softball, floorball, minibowling, softball, håndbold mm. i den indendørs hal.
De mindre børn kan tumle i legerummet i direkte tilknytning til motionscentret. Her er bl.a. klatretårn, kuglerum og storskærm.
Legeområderne indbyder til sjov og ballade, og hvis børnene mangler inspiration, står vores aktivitetsmedarbejder klar med gode idéer hele højsæsonen.
Hold øje med de indendørs aktiviteter. Tjek aktivitetskalenderen for at se, hvilke aktiviteter du har lyst til at prøve.
Men ellers er vejret altid godt på Skiveren Camping. Det gælder blot om at have den rette påklædning, hvis du ønsker en aktiv ferie og skønne oplevelser ude i den charmerende natur, der omgiver campingpladsen, Skiveren og Skagen.
Har du ikke selv spil med hjemmefra, så kan du leje masser af spil i receptionen. Hyg dig med et spil kroket, minigolf, kongespil, vikingespil eller petangue.
På Skiveren Camping keder du dig aldrig. Der er altid aktiviteter og spil til alt slags vejr, også når vejret er dårligt.
Twister, Matador, Ludo, Partners , Risk, Scrabble, Scrabble Junior, Rummicub, Spejlæg, Skak, Mølle/Dam, Backgammon og Kinaskak... spørg i receptionen.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, når du er i tvivl.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os endelig.
Gratis brusebade, gratis internet, morgenbrød, softice, Gl. Daws isvaffel, minigolf, tennis og gratis swimmingpool
Påske, St. Bededag, Kr. Himmelfart og Pinse